Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Vi samles og lærer omkring det gode måltid

En spisesituation hvor vi har fokus på selvhjulpenhed, sammenhørighed og rolige rammer omkring måltidet

Børnene hjælper med at gøre klar til måltidet, ved at være med til at rydde op på stuen, hente mad og dække bord. Dette giver børnene ejerskab over spisesituationen

Selvhjulpenhed: Vi opfordrer børnene til at klare de fleste ting selv ved bordet, og hjælper når der er behov for det. Dog er vores tilgang, at børn kan meget selv og skal have lov til at øve sig for at blive endnu bedre

Sammenhørighed: Vi lægger værdi i, at børnene hjælper hinanden med at sende mad rundt og lignende. På den måde oplever børnene, at man kan hjælpe hinanden. Det kan bruges i andre situationer også.

Madmodighed er at man smager på maden. Vi hjælper børnene med at smage på al mad, vi får i børnehuset, og sætter positivt fokus på når nogen smager på noget nyt. Vi kan se børnene bliver stolte.

Genkendelighed: Vi har faste pladser og spiser i vores gruppe med de samme voksne. Det giver små som store en tryg base for at smage på nye ting samt at opøve nye færdigheder.

Oprydningen klares i fællesskab med børnene. Børnene rydder op efter sig selv, og de der gerne vil hjælper med noget mere.

Mestringsevne: I vuggestuen har vi fokus på at barnet selv skal have lov for at opøve spisefærdighederne. Vi hjælper, guider og støtter op om barnet til det selv mestre at spise. Barnets kost tilpasses barnets alder og vi følger Sundhedsstyrelsens anbefalinger.

Det gode måltid er et samlingspunkt, hvor børne og voksne mødes og de gode samtaler finder sted - et samlingspunkt hvor vi arbejder pædagogisk

Måltidet er mere end blot spisning. Vi bruger situationen hvor vi sidder sammen til målrettet pædagogisk arbejde. Børn og voksne lærer hinanden at kende, ved at den voksne giver alle børn mulighed for at fortælle om sig selv og hvad de er optaget af. Vi følger barnets initiativ ved at tale om det de har lavet inden spisning, og andre til, der kan fylde. Vi har tid til at snakke sammen med fokus på samværet.

Børnenes relationer er i fokus til måltiderne. Børnene har faste pladser, og på den måde kan vi hjælpe børnene med at få øje på hinanden og arbejde med relations dannelse. Legerelationer/aftaler bliver ofte til i løbet af måltidet. Dette gør at børnene ved, hvad de skal bagefter, og hvem de skal lege med. Samtidig kan de voksne hjælpe alle med at få plads i legen.

Det gode måltid er vigtigt for os

Det skal være hyggeligt at spise sammen i Børnehuset Lunden. Derfor sørger vi for, at de opgaver børnene har i forbindelse med spisning er noget, de kan klare med støtte. Den gode tone er vigtigt for den gode stemning, og begge dele kræves hvis børnene skal kunne spise i rolige omgivelser. Derfor har vi fokus på at få skabt denne gode stemning i spisesituationen.

Der er plads til alle, og der findes en god måde at være sammen på. At vi er forskellige, er en styrke, det lærer vi af. Børnene har indflydelse i forbindelse med måltiderne. Måske er der ønsker til madplanen. Så snakker vi om det og ofte kan det lade sig gøre.  Er der en særligt god kammerat man gerne vil sidde ved, kan det også lade sig gøre en gang i mellem.

Økologi og sundhed

Alle måltider er 60 – 90 % økologiske og Lunden har sølvmærket økologi. Derudover har vi Fødevarestyrelsens elitesmiley.